Nannest

Nannest (nandnest, natnest) var en afgift af spisevarer, især brød, fjerkræ og æg, som i den katolske tid på visse dage i året ydedes til præstens bord af sogneboerne. Reces af 1527 bestemte, at bønderne skulle yde tiende, men være fri for en del småafgifter, heriblandt "nandnest", og dette gentoges ved reces 1536, men nannest vedblev desuagtet, indtil det sammen med anden småredsel afløstes ved lov af 19. februar 1861. Oprindelsen til ordet er tvivlsom. Rosenvinges forklaring (Gl. love IV, 527), at det skulle betyde offer ved barnedåb og være lig islandsk nafnfesti, kan ikke være rigtig. Arent Berntsen oplyster, at i Norge kaldtes en lille grundejendom, hvoraf svaredes 1 høne i landgilde, nanest boel. Ordets sidste del er formodentlig oldnordisk nest, kost, og måske har første del oprindelig været nat (lund, ordbog til de gamle danske landskabslove). Betydningen ville i den forbindelse være dagskost.